Deltidslandbrug: Pas på der ikke dømmes hobby

Adskillige deltidslandmænd er gennem de senere år blevet dømt til hobbybrug af SKAT med den begrundelse, at virksomheden har givet underskud og formentlig fortsat vil gøre det. Konsekvensen heraf er, at underskud ikke er fradragsberettiget og renterne kan ikke indgå i virksomhedsordningen.

- SKAT har fortsat fokus på deltidslandbrug. De kigger på virksomheder, der gentagne gange har haft underskud for at vurdere, om der i virkeligheden er tale om en hobbyvirksomhed, hvor underskud ikke er fradragsberettiget, påpeger skatterådgiver og agronom Knud Maegaard, indehaver af agroSkat i Korsør.

agroSkat er en virksomhed startet i 2006, der kan hjælpe vedrørende skatteregler og lovgivning, generationsskifte, virksomhedsform, ejendomsavance og lignende. AgroGruppens medlemmer benytter og henviser til agroSkat som rådgiver, når det drejer sig om komplicerede landbrugsmæssige skattesager.

- De grundlæggende skattemæssige betingelser for, at deltidslandbruget anses for at være erhvervsmæssigt er, at landbruget er fagligt forsvarligt drevet, og at der på sigt er udsigt til, at landbruget kan blive overskudsgivende. Det er disse to krav, en deltidslandmands bedrift bliver bedømt på, påpeger Knud Maegaard.

- Det er vigtigt, at man i sin drift af virksomheden har fokus på, at der er tale om en rentabel drift og at den er drevet erhvervsmæssigt. Konsekvenserne kan være store, hvis SKAT mener, at landbruget er drevet som hobby.

SKAT mangler faglig indsigt

SKAT har i disse år fokus på deltidslandbrug og udtrækker hvert år ca. 2.000 tilfældige deltidslandbrug med underskud.

- Man kan stille spørgsmål ved, i hvor høj grad der fra SKAT’s side vurderes på, om ”landbruget er drevet landbrugsmæssigt fagligt forsvarligt”. Når der rejses en sag, hvor der nægtes fradrag for underskud, sker det ofte uden at SKAT har nogen faglig indsigt i driften og som regel alene ud fra de skattemæssige resultater, siger Knud Maegaard og tilføjer, at en mulighed kan være at få en uvildig vurdering fra en fagperson.

Han råder samtidig deltidslandbrugene til at være realistiske og ikke belaste erhvervsdelen for meget i dét, der trækkes fra.

- Vi befinder os i en gråzone mellem erhverv og privat, og der skal være en vis rimelighed i fordelingerne, f.eks. når det gælder el, telefon, plæneklipper og lignende. Heste uden at der avles på dem vil normalt også være private.

- Helt overordnet er det afgørende vigtigt at have fokus på resultatet og på dét, der er indtjening i. Driver man sit landbrug på en fagligt forsvarlig måde, og arbejder man seriøst på at få det bedste driftsresultat, står man sig under alle omstændigheder bedst, siger han.

I stedet for selv at stå for driften af ejendommen vil det nogle gange give et bedre resultat at udleje jorden.

Klapjagt på deltidsbrug

Registreret revisor Hans Jørgen Rasmussen, Lokalrevison ApS, Klippinge og medlem af AgroGruppen, støder ligeledes ofte på sager, hvor deltidslandmænd udsættes for skattemyndighedernes store interesse for deltidslandbrug med henblik på, at gøre dem til hobbybrug.

- Nogle kalder det en ”klapjagt”, og personligt mener jeg da også, at SKAT ofte farer for hårdt frem. Man kan jo med rette spørge, hvorfor en deltidslandmand skal have overskud i dårlige tider, men ikke en heltidslandmand?

- Ligeledes i forhold til afskrivningsregler er der forhold, der virker skævt i SKAT’s vurdering af driftsmæssige eller skattemæssige afskrivninger.

- Jeg kunne godt ønske mig lidt mere sund fornuft i disse sager over for deltidslandmændene, som i deres fritid yder en stor indsats i landbruget, der har en stor produktionsværdi og skaber arbejdspladser – foruden de bidrager positivt med en lønindtægt, siger Hans Jørgen Rasmussen.