Kæmper for landmænd i sag om pesticidforbud

Aarhus Kommune vil forbyde brug af pesticider på store landbrugsarealer. Adskillige af landets øvrige kommuner ventes at gå samme vej og følger arbejdet med indsatsplanerne i Aarhus tæt. Det samme gør mange landmænd, som frygter at få ødelagt deres levebrød. Miljøkonsulent Jens Elvstrøm fra Søhøjlandets Miljørådgivning kæmper landmændenes sag og arbejder på at sætte fagligheden mere i spil.

Hjælper lodsejere i kampen mod ødelæggende sprøjteforbud

Aarhus-planer om pesticid-forbud i store landbrugsområder for at beskytte grundvandet vækker dyb frustration og bekymring blandt landmænd, der får deres levebrød ødelagt, hvis beslutningerne føres ud i livet som planlagt.

Miljøkonsulent Jens Elvstrøm fra Søhøjlandets Miljørådgivning i Silkeborg kæmper for landmændenes synspunkter vedrørende Aarhus Kommunes indsatsplaner - og for at få mere faglighed sat i spil.

- Kommunens grundlag for indsatsplanen i Beder og for den kommende indsatsplan i Stautrup er fagligt set ikke i orden. Grundlaget er for løst og den faglige udredning trænger til en revurdering. Ingen forskere har understøttet det, der lægges op til, og præmisserne er forkerte. Det er meget alvorligt.

Miljøkonsulenten vurderer, at den politik Aarhus Kommune fører på området, vil danne præcedens i mange andre kommuner i landet, hvor man lige nu følger nøje med i, hvad der sker i Aarhus.

- Situationen er den, at det planlagte forbud er unødvendigt. Der er ikke nogen problemer for drikkevandet ved regelret brug af pesticider på landbrugsjorden. Der er intet bevis for, at drikkevandet forurenes ved brug af pesticider. Nutidens landmænd skal ikke straffes for fortidens synder.

På landmandens side

Jens Elvstrøm hjælper og rådgiver en række landmænd og varetager deres interesser i de komplicerede sager, hvor landmanden møder Aarhus Kommunes tekniske forvaltning med embedsmænd, rådmænd, direktører og et flertal af byrådets politikere som modpart.

- I den situation kan det være vigtigt at få kvalificeret hjælp til at føre sin sag, da man er oppe mod et meget stærkt system. Vi er med på landmandens side i denne kamp. Alle vil have rent grundvand og en grøn profil, det er naturligt. Det vil landmændene også, men fagligheden skal med og indsatsen skal give mening og hjælpe. Det gør den ikke her, og det støtter vi landmændene i at påpege i deres høringssvar og deres kamp for at få lov til at drive deres landbrug.

Jens Elvstrøm påpeger, at Aarhus Kommune og Aarhus Vand A/S har konstrueret sit eget setup i forbindelse med indsatsplanerne og udpegning af områder med forøget risiko for pesticidforurening.

- De lægger deres egen vurdering til grund for udpegning af pesticidfølsomme område, men det sker uden at inddrage den nødvendige faglige ekspertviden. De vælger deres eget parameter og pakker deres politiske beslutning ind i deres eget regelsæt, lyder det.

Kommende retssager

Aarhus Byråds planer om at forbyde brug af sprøjtemidler vil i de udpegede områder gøre konventionel planteavl umuligt og mange gårde usælgelige, fordi deres værdi forringes.

Siden vedtagelsen af indsatsplanen for Beder har kommunen og vandværkerne forsøgt at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Mange hobbylandmænd er gået med i en ordning, mens en del fuldtidslandbrug har nægtet at indgå frivillige aftaler.

- Den erstatning, der tilbydes lodsejerne, er alt for lille. Det har intet med reelt kompensation at gøre og kan ikke sikre landbrugene et økonomisk grundlag, så de kan eksistere. Derfor bakker vi landmændene op i at kæmpe for det her.

- Jeg forventer, at der vil komme en række retssager, som vil få stor principiel betydning for kommunerne. Her bliver det så op til Aarhus Kommune at bevise, at den enkelte landmand er årsag til fund af pesticider, og det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre. Landmændene skal ikke lægge sig fladt ned i disse sager og acceptere de præmisser, der er sat op, for de holder ikke i en retssag, siger Jens Elvstrøm, der kæmper sagen sammen med de ramte landmænd.

Flere planer på vej

Indsatsplanen for Beder-området var den første af fire indsatsplaner i Aarhus Kommune. Den blev vedtaget i Aarhus Byråd i 2013 og omfatter godt 600 hektar landbrugsjord. En lang række jordbesiddere kæmper fortsat mod planerne og vil ikke indgå i frivillige aftaler. Striden er så tilspidset, at den for manges vedkommende formentligt skal afgøres i retten.

Indsatsplanen for Stautrup omfatter ca. 1.100 hektar landbrugsjord. Også her er der stor modstand blandt lodsejerne som følge af de alvorlige konsekvenser og det spinkle faglige grundlag. Sagen var i 2015 gennem en offentlighøring og behandles nu politisk i Aarhus Kommune. Også her ventes der retssager.