Har du beskyttet natur på din ejendom?

Er man som landmand ikke opmærksom på at få pløjet mindre arealer, der ligger urørt hen som natur, kan man i løbet af syv-otte år blive ramt af en paragraf 3-fredning, der ikke giver kompensation, men derimod kan påfører én et økonomisk tab.

Det påpeger agronom Lars Gleerup, der driver virksomheden Lars Gleerup - Natur og Jordbrugsrådgivning i Ry. Han rådgiver om natur og jordbrug, og hjælper mange landmænd med at sikre og forbedre natur, vildt og landskab på deres ejendomme. Bl.a. via Søhøjlandets Regnskabskontor og andre virksomheder tilknyttet AgroGruppen.

Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 siger i grove træk, at man ikke må ændre tilstanden i søer, vandløb, moser, enge, heder og overdrev. Det betyder, at hvis et område fredes efter paragraf 3, må man ikke længere dyrke det med korn, plante det til, dræne og grave i det. Tilstanden skal være uændret.

Der er tale om en erstatningsfri regulering, hvilket betyder, at man som lodsejer ikke får nogen kompensation, når et areal omfattes af paragraf 3.

Straffes for naturpleje

- Rigtigt mange landmænd er interesserede i at fremelske små, gode naturområder, men lovgivningen er desværre indrettet således, at landmænd der udfører naturpleje, kan blive straffet for det. Virkeligheden er således, at landmænd kan blive straffet for i den bedste mening at lade arealer stå urørt hen, siger Lars Gleerup og tilføjer, at de færreste landmænd ønsker, at deres jord bliver fredet uden erstatning.

Hans råd til landmænd der ønsker at sikre sig mod paragraf 3 er derfor, at man skal sørge for at pløje arealerne om med seks-syv års mellemrum for ikke at blive ramt af fredningen.

- Det er noget, der kan komme ”snigende af bagdøren”, uden man reelt ved det, og derfor vil jeg råde til, at man er opmærksom på det her.

- Det er ikke risikofrit for landmanden at lade arealet stå urørt og i den bedste hensigt lade naturen udvikle sig på ejendommen.

- Vil man sikre sig størst dispositionsret over sin jord, kan man pløje og drive arealet med jævne mellemrum, så man undgår en paragraf 3-fredning, som kan være ret så indgribende.

- En anden mulighed er at benytte sig af reglen om 15-års genopdyrkningsret, hvor man melder ind til kommunen, at man ønsker ret til at tage arealet i dyrkning igen.

Tilstanden er afgørende

Lars Gleerup påpeger, at det er tilstanden på arealet, der er afgørende for, om det er paragraf 3-område.

- Det er ikke noget, der nødvendigvis er registreret, og det er ikke tinglyst. Et område kan vokse sig ind i paragraf 3-område, uden man ved, at det har ændret status. Det betyder, at man så ikke aktivt må ændre tilstanden.

Lars Gleerup oplyser, at man kan gå ind på kommunens hjemmeside, Miljøportalen eller Arealinformation, hvor man kan se, hvilket status arealet har.

- Er man stadig i tvivl, vil jeg råde til at spørge kommunen, som foretager en faglig vurdering uden fra naturtilstanden og dyrkningshistorien. Loven gælder uanset om du ved det eller ej, og det er ingen undskyldning, at det ikke fremgår af kortene eller du ikke er orienteret om det, påpeger han.

- Der kan være forskellige holdninger og synspunkter til det her, men man skal bare være klar over konsekvenserne og vide, hvad det betyder. Det handler om rettidig omhu, og det kan blive svært, hvis man først har fået et påbud, fordi man gør noget forkert i et paragraf 3-område.