Optimering i planteavlen - nu skal der planlægges

Efter en høst, hvor planteavlere over hele landet oplevede, at tingene ikke lykkedes særligt godt, hverken når det gælder udbytter eller priser, er det vigtigt at lægge en god strategi for den kommende vækstsæson. Det er nu, vi skal overveje hvilke afgrøder, der skal med i sædskiftet fremover.

Det siger planteavlskonsulent Karsten Nielsen, Virklund ved Silkeborg. Han driver firmaet kn.mark.dk, som samarbejder med AgroGruppen.

Kundegruppen omfatter primært det professionelle moderne landbrug, men også mindre fritidslandbrug, som blot ønsker de mest nødvendige ydelser.

- Markplanlægningen for 2017 er i fuld gang og dermed også overvejelserne om, hvordan vi kan optimere indsatsen og forbedre indtjeningen i markbruget. Og her er det vigtigt at have fokus på, hvad vi selv kan gøre.

- Bortset fra grovfoder skuffede høsten 2016 over hele landet, men nu gælder det om at se frem, se nye muligheder og komme godt fra start i den kommende vækstsæson, påpeger han.

- Når man ser ud over landskabet, er det tydeligt, at det trods et dårligt rapsår i 2016 på ingen måde er slut med at dyrke vinterraps. Der står rigtigt mange rapsmarker, og afgrøden står generelt fint, så der skulle nok være grundlag for fem ton raps igen i 2017. Prisen lige nu er slet ikke så dårlig.

- De mange rapsmarker her i vinter viser, at den praktiske landmand godt ved, at vejrliget i et enkelt år ikke skal være afgørende for det fremtidige afgrødevalg.

Korn til malt eller fremavl

Selv om afgrødevalget for mange er mere eller mindre fastlagt, enten fordi der skal fyldes grovfoder i plansiloen eller foderenheder i kornsiloen, er det altid vigtigt at overveje, om man kan ændre sæskidtet med henblik på at optimere indtjeningen.

- Når det gælder salgsafgrøder, er det oplagt at afsøge mulighederne ved at dyrke maltbyg og brødkorn, eller eventuelt fremavlskorn.

- Det er i den forbindelse vigtigt at være kritisk ved indgåelse af kontrakter på især maltbyg og brødkorn.

- Der skal være en reel gevinst, og man skal altid være opmærksom på risikoen for, at de forventede fordele kan gå op i fradrag.

Afregning med kollega

Karsten Nielsen påpeger, at det er optimalt at have egne oplagringsforhold.

- Det er ligeledes vigtigt at afsøge afsætningsmuligheder. De fleste har vist erfaret, at det er bedst og billigst at afregne i høst direkte med den kollega, som er kornkøber, og derved undgå diverse fradrag.

Andre afgrøder

Frøavl kan være en fornuftig afgrøde.

- Frøavlere, som har holdt ved afgrøden og som er dygtige på området, har igen i år oplevet, at det har været den bedste afgrøde. 

- Lige nu er der rigelig produktion i Danmark, så det er nok rimeligt vanskeligt for nye avlere at få arealer til frø.

Karsten Nielsen vurderer, at der kan komme et marked for ærter og hestebønner.

- Især hestebønner er en mulighed for mere hjemmeavlet protein, og det kan blive en delvis afløser for vinterrapsen som sædskifte-afgrøde.

Det gode håndværk

Grundlaget for et godt resultat i planteavlen er fortsat det gode håndværk i marken.

- Drænforholdene skal være i orden, og det er nu og i de kommende måneder, at der kan være mulighed for at få dræn gået efter.

- Jorden skal være i balance med hensyn til gødnings- og reaktionstal, det er fortsat vigtige parametre for en god og robust afgrøde og et godt udbytte.

- Den rigtige etablering er også meget vigtig. Selv med de nyeste maskiner med alverdens teknik ses der hvert år alt for mange tilfælde, hvor afgrøden bliver for dårligt etableret.

Se muligheder i efterafgrøder

Karsten Nielsen siger, at ”efterafgrøde-cirkusset” kører videre.

- Det er lykkedes NaturErhverv at sammensætte et system, som desværre lige nu gør det ret uoverskueligt for den enkelte. Lige nu, er den enkle anbefaling, at der skal etableres efterafgrøder i 2017 i de marker, der skal sås med vårafgrøder i 2018.

- Efterafgrøderne vækker irritation hos mange, men vi kan ikke gøre noget ved det. Det gælder om at få det bedste ud af dem og se muligheder i dem, for der er også fordele ved efterafgrøder.

- En veletableret efterafgrøde gavner jordens struktur og frugtbarhed, og det er vigtigt at have fokus på efterafgrøder som en del af markplanen og sædskiftet.  Også selv om efterafgrøden måske griber ind i markplanen på en måde, der ikke er ønsket.

Ingen standardpakke

Hvad der er rigtigt og optimalt for den ene planteavler, er nødvendigvis ikke den bedste løsning for den anden.

- Der er ingen standardløsninger inden for planteavlen, siger Karsten Nielsen, der lægger vægt på at sammensætte en optimal mark- og gødningsplan med udgangspunkt i den enkelte bedrift.

 

Se mere på www.kn-mark.dk