Hvad skal der ske med min virksomhed, hvis jeg pludselig falder bort? Død, sygdom og ulykke kan ramme alle, og på mange landbrug er det typisk ejeren, der er nøgleperson og omdrejningspunkt for aftaler, bestillinger og daglige beslutninger.

Det giver god mening for de fleste at få oprettet et testamente, også før pensionsalderen. Men mange udskyder det og tænker, at det er noget, der kan tages stilling til senere.  Tag fat om det nu, det er vigtigt at få styr på arveforhold, inden det er for sent – også ved generationsskifter i landbruget.

Den 1. juli 2015 trådte en ny lejelov i kraft. Ændringerne i lejeloven medfører bl.a., at der fremover er flere administrative krav, samt at lejeren i flere henseender stilles bedre end før.

Er man som landmand ikke opmærksom på at få pløjet mindre arealer, der ligger urørt hen som natur, kan man i løbet af syv-otte år blive ramt af en paragraf 3-fredning, der ikke giver kompensation, men derimod kan påfører én et økonomisk tab.

Det påpeger agronom Lars Gleerup, der driver virksomheden Lars Gleerup - Natur og Jordbrugsrådgivning i Ry. Han rådgiver om natur og jordbrug, og hjælper mange landmænd med at sikre og forbedre natur, vildt og landskab på deres ejendomme. Bl.a. via Søhøjlandets Regnskabskontor og andre virksomheder tilknyttet AgroGruppen.

SKAT har i en længere periode intensiveret fokus på den regnskabsmæssige behandling af strukturskadeerstatninger. Strukturskadeerstatning har fra flere rådgiveres side været anset som skattefrie, som følge af at strukturskaderne vurderes som varige skader – en opfattelse, som SKAT ved flere lejligheder har erklæret sig uenig i. Men hvorledes skal skaderne faktisk behandles regnskabsmæssigt? Det giver økonomikonsulent Martin Gammelgaard fra Søhøjlandets Regnskabskontor et bud på.